Allergibehandling
-bliv fri for allergi med metoden fra TV2 Praxis hos Klinik Foreverfit

Dyreallergier.
Dyreallergier kan behandles hele året. Du skal være opmærksom på, at der kan være stor forskel på reaktionen over for forskellige racer af hunde eller katte. Derfor er det vigtigt, at du selv tager hårprøver med fra dyr, som du ofte er i kontakt med. Vi har et udvalg af prøver liggende, men der kan være specielle racer, som du stadig reagerer over for efter den første behandling. I dette tilfælde må du tage nogle hårprøver fra disse dyr med til en opfølgende behandling.
 
 
 
Birkeallergi.
Herunder hører også de øvrige træer som Hassel, El og Elm. Kan som regel behandles inden sæsonen starter eller i begyndelsen af sæsonen. Behandlingerne starter typisk midt i marts - især for birk, der giver de største gener, og kan fortsætte ind i maj / juni. Mange vil opleve, at krydsallergier til mad vil reduceres eller helt forsvinde i forbindelse med behandlingen. Disse krydsallergier kan desuden behandles som fødevareallergi (se nedenfor). Du behøver ikke medbringe pollenprøver, da vi har testmateriale.
 
 
Græsallergi.
Pollensæsonen for græs varer typisk fra starten af juni til slutningen af august. Dette er den mest komplicerede allergi at behandle for, idet der findes mere end 75 græsarter, som alle kan fremkalde allergi. Derfor vil græsallergi ofte involvere flere behandlinger i løbet af sæsonen, alt afhængig af hvornår de enkelte arter blomstrer. Når symptomerne viser sig første gang foretages en behandling. Hvis der senere igen kommer symptomer, foretages behandlinger for andre arter. Tidlig "græsallergi" i maj skyldes ofte Raps. Også visse blomsterfamilier kan udløse allergiske reaktioner. Bl.a. Forsythia og Bynke.
 
Fødevareallergi.
Der findes flere ting i fødevarer, som kan fremkalde allergiske reaktioner. Både selve fødevaren og tilsætnings- eller overflade-behandlingsstoffer kan give reaktioner. Nogle er krydsreaktioner til pollenallergi, mens andre er selvstændige reaktioner eller en kombination. Alt kan principielt behandles på de tidspunkter, hvor fødevarerne er til rådighed. Vær forberedt på, at du må prøve dig forsigtigt frem med de forskellige fødevarer efter behandlingen. Da der tit er tale om ferskvarer, er du nødt til selv at medbringe prøver til behandlingen.
Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk